Symptomer på overgangsalder Vægtøgning og ændret fedtfordeling
Vægtøgning og ændret fedtfordeling
Utrolig mange kvinder oplever, at vægten stiger i overgangsalderen, selvom de ikke har ændret livsstil. Samtidig ændrer fedtet placering så det pludselig sætter sig omkring maven “MenoMaven” kalder vi det. For nogle føles det som om kroppen pludselig har fået en helt ny form, og det kan være svært at kende sig selv igen.
Hvorfor sker det?
Når østrogenniveauet falder, mister kroppen en vigtig regulator for både forbrænding og fedtfordeling. Muskelmassen falder gradvist, og det sænker stofskiftet, så du bruger færre kalorier i hvile. Samtidig ændres fedtlagringen, så kroppen lettere lagrer fedt omkring mave og indre organer.
Hormonskiftet påvirker også blodets sammensætning: mange kvinder får højere kolesterol- og triglyceridniveauer, mens det “gode” HDL-kolesterol falder. Samlet betyder det ikke kun en ændret kropsform, men også en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Det er derfor en større problem end “bare” udseendet – det er din sundhed på sigt – og derfor noget du skal tage alvorligt.
Hvad kan du gøre?
- Hormoner: Østrogen kan modvirke ændret fedtfordeling og støtte stofskiftet. Hos nogle kan lav dosis testosteron være med til at bevare muskelmassen.
GLP-1 og hormoner: GLP-1 (Wegovy og Munjaro) påvirker appetit, blodsukker og mæthedsfølelse, og i kombination med østrogen giver det en mere stabil regulering af vægt og energiomsætning. Samspillet betyder, at kroppen både bedre udnytter sin forbrænding og får dæmpet den tendens til mavefedt, som østrogenmangel ellers fremmer.
Kost og motion: Styrketræning og vægtbærende træning hjælper med at bevare muskelmasse og øge forbrændingen. En proteinrig kost med fibre og sunde fedtstoffer støtter vægten og forbedrer blodlipiderne.
Livsstil: Nok søvn, stresshåndtering og mindre alkohol gør det lettere at holde vægten stabil og understøtter en sund metabolisme.
Få din krop tilbage nu
Hver dag hjælper vi kvinder som dig med at tage kontrollen tilbage og blive sig selv igen.
Vi laver ikke andet, og derfor er vi rigtig gode til det.
- Detaljeret gennemgang af dit spørgeskema, dine symptomer og hvor du er i overgangsalderen
- Rådgivning om dine behandlingsmuligeder, tilpasset dig og din situation
- Samlet behandlingsplan inklusive udskrivning af recepter på hormoner, prævention eller anden relevant medicin,
Spørgsmål & svar om overgangsalder og perimenopause
Overgangsalderen rejser ofte spørgsmål og usikkerhed – især når symptomerne begynder. Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om overgangsalder, symptomer og behandling.
Hvad er symptomerne på overgangsalder?
Overgangsalderen kan give hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger, træthed, tørhed og ændret menstruation. Men der er registreret mere end 70 forskellige symptomer og de varierer fra kvinde til kvinde.
Hvornår starter overgangsalderen, og hvornår slutter den?
Gennemsnitsalderen for menopausen (1 år efter den sidste menstruation) er 51 år i Danmark. Men mange kvinder mærker symptomer på overgangsalderen længe før selve menopausen og mange har symptomer i en del år efter. Nogle vil sige, at overgangsalderen aldrig slutter, fordi hormonniveauet forbliver lavt resten af livet.
Hvad sker der med menstruationen i overgangsalderen?
Din menstruation bliver ofte uregelmæssig og ændrer karakter (f.eks. bliver kraftigere eller svagere). Den kan også pludselig springe perioder over. Til sidst stopper den helt. 12 måneder efter din sidste menstruation er du i menopausen.
Hvordan påvirker overgangsalderen vægten?
Mange kvinder tager på i årene omkring overgangsalderen eller oplever at fedtet sætter sig anderledes – især omkring maven. Også selvom de ikke har ændret livsstil.
Det skyldes både hormonelle ændringer, ændret fedtfordeling og naturligt fald i muskelmasse og forbrænding med alderen.
Hvorfor får jeg tørhed i skeden og hvad hjælper?
Skeden er det sted i kvindekroppen der har flest østrogen-receptorer. Så når hormonerne falder påvirkes skedens miljø. Det sker for alle kvinder. Men det er dog ikke alle kvinder som er negativt påvirkede af forandringerne. De hyppigste symptomer er tørhed, irritation og ubehag, fx. ved samleje.
Du kan afhjælpe symptomer med glidecreme og hormoner f.eks. østrogen du påfører lokalt i skeden.
Hvornår bør man overveje hormonbehandling?
Hvis dine symptomer påvirker din livskvalitet i tilstrækkelig negativ grad, er hormonbehandling uden sammenligning den mest effektiv løsning. Det er dog ikke alle kvinder der kan få hormoner eller har lyst til det. Det kræver individuel vurdering at igangsætte en behandling.
Hvorfor får man ledsmerter i overgangsalderen?
Faldende østrogenniveauer kan påvirke muskler og led. Mange kvinder oplever stivhed, ømhed eller smerter – især om morgenen.
Fandt du ikke svar?
Så send dit spørgsmål her
Vi vil nemlig rigtig gerne høre fra dig.
Hver uge vælger vi et spørgsmål ud og giver et ekstra grundigt svar her på hjemmesiden og via vores profil på de sociale medier. Vores erfaring er nemlig, at mange kvinder sidder med mange af de samme spørgsmål, og på denne måde kommer kan vi sammen hjælpe endnu flere med at navigere rundt omkring overgangsalderen.