Symptomer på overgangsalder Humørsvingninger, angst, nedtrykthed
Humørsvingninger, angst, nedtrykthed
Mange kvinder beskriver at humøret ændrer sig markant i overgangsalderen. De får en kortere lunte, blive mere irritable eller reagere kraftigt på små ting.
Nogle beskriver en følelse af indre uro eller angst, mens andre oplever en underlig form for ligegyldighed. Kvinder der tidligere har haft depressioner beskriver, at dette føles anderledes.
Humøret kan svinge hurtigt fra det ene øjeblik til det andet, og mange fortæller, at de ikke kan kende sig selv i måden, de reagerer på. For nogle påvirker det både relationer, energi og selvtillid i hverdagen.
Hvad er det der sker?
Mange tror, at det er faldet i hormoner der påvirker vores psyke. Men det er i endnu højere grad udsvinget af hormoner der driller hjernen. Når østrogen falder, påvirkes hjernens signalstoffer, som styrer både følelser og energi. Samtidig kan progesteron, som normalt virker beroligende, være lavt. For nogle kvinder betyder det, at testosteron kortvarigt kan ligge relativt højere end østrogen, hvilket kan give ekstra irritabilitet, kort lunte og markante humørskift.
Hvad kan du gøre?
- Hormoner: Kan stabilisere de store udsving og dermed skabe den ro du har brug for, så du kan få kontrol over dit humør igen
- Livsstil: Regelmæssig motion, god søvnhygiejne og mindre alkohol/koffein kan forbedre både energi og humør.
Mental støtte: Samtaleterapi, mindfulness eller stresshåndtering kan give redskaber til at tackle irritabilitet og angst.
Hvornår søge hjælp? Hvis nedtrykthed eller angst fylder meget og ikke bedres, er det vigtigt at tale med læge eller psykolog – behandling findes, og du skal ikke stå alene med det.
Mere ro, mere glæde
Hver dag hjælper vi kvinder som dig med at tage kontrollen tilbage og blive sig selv igen.
Vi laver ikke andet, og derfor er vi rigtig gode til det.
- Detaljeret gennemgang af dit spørgeskema, dine symptomer og hvor du er i overgangsalderen
- Rådgivning om dine behandlingsmuligeder, tilpasset dig og din situation
- Samlet behandlingsplan inklusive udskrivning af recepter på hormoner, prævention eller anden relevant medicin,
Spørgsmål & svar om overgangsalder og perimenopause
Overgangsalderen rejser ofte spørgsmål og usikkerhed – især når symptomerne begynder. Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om overgangsalder, symptomer og behandling.
Kan man blive deprimeret i overgangsalderen?
Ja, hormonelle udsving kan øge risikoen for nedtrykthed og depression i overgangsalderen. Mange kvinder oplever humørsvingninger, kort lunte, angst eller en følelse af ligegyldighed.
Hvad hjælper på humøret i overgangsalderen?
Hormoner kan stabilisere humøret og dæmpe uro, men også søvn, motion og sund kost har stor betydning. Mange oplever bedring med stresshåndtering, mindfulness eller samtaleterapi, der giver redskaber mod kort lunte, angst og nedtrykthed.
Kan overgangsalderen give angst?
Ja, hormonudsving i overgangsalderen kan udløse angst eller indre uro. Mange kvinder oplever pludselig nervøsitet, hjertebanken eller bekymring uden klar årsag – nogle gange sammen med humørsvingninger og søvnproblemer.
Kan stress påvirke overgangsalderen?
Ja, stress kan forværre symptomer i overgangsalderen. Kortisol belastning gør hedeture, søvnproblemer, hjernetåge og humørsvingninger mere udtalte og kan gøre det sværere for kroppen at finde balancen.
Hvad er symptomerne på overgangsalder?
Overgangsalderen kan give hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger, træthed, tørhed og ændret menstruation. Men der er registreret mere end 70 forskellige symptomer og de varierer fra kvinde til kvinde.
Hvornår starter overgangsalderen, og hvornår slutter den?
Gennemsnitsalderen for menopausen (1 år efter den sidste menstruation) er 51 år i Danmark. Men mange kvinder mærker symptomer på overgangsalderen længe før selve menopausen og mange har symptomer i en del år efter. Nogle vil sige, at overgangsalderen aldrig slutter, fordi hormonniveauet forbliver lavt resten af livet.
Fandt du ikke svar?
Så send dit spørgsmål her
Vi vil nemlig rigtig gerne høre fra dig.
Hver uge vælger vi et spørgsmål ud og giver et ekstra grundigt svar her på hjemmesiden og via vores profil på de sociale medier. Vores erfaring er nemlig, at mange kvinder sidder med mange af de samme spørgsmål, og på denne måde kommer kan vi sammen hjælpe endnu flere med at navigere rundt omkring overgangsalderen.